Bureau login
Bookmark and Share

Sommerferie med børn

Sommerferie med børn

Mallorca med børn – Den klassiske

Danskerne har i mange år haft Spanien som yndlingsdestination, når der skal vælges charterrejse og især Mallorca har, med god grund, været foretrukket af mange børnefamilier. Alene flyvetiden på ca. tre timer gør det overskueligt og let tilgængeligt for børnefamilier. I sommerferien lander der intet mindre end ca. 230.000 danske turister. Øen har I mange år været en turistmagnet, så det er ikke her man skal rejse til for at opleve uspolerede perler eller autentiske landsbyer, men Mallorca lever af turister, så de har helt styr på hvordan en god ferie skabes.

Det er dog ikke helt lige meget, hvor på øen man som børnefamilie vælger at holde ferie. Der er fx stor forskel på strandene rundt på øen, hvor der flere steder er klippelignende strande, der ikke ligefrem indbyder til hygge for de mindste i familien. En sikker vinder for de fleste børnefamilier er området omkring Alcudia, hvor der er stor brede strande med fint sand og vandet er børnevenligt, da det kun langsomt bliver dybere. Alcudia er populært, så der er rigtig mange turister i sommerferien og mange børnefamilier. Heldigvis er der som nævnt brede strande, så en tur på stranden vil ikke opleves som en klaustrofobisk oplevelse med alt for mange mennesker. Ca. 5 kilometer fra Alcudia findes Playa De Muro, der byder på samme lækre strand som Alcudia, men i Playa de Muro er der mere roligt. Et oplagt valg, hvis man ønsker den fantastiske strand og gerne vil have muligheden for at besøge det mere pulserende Alcudia.

Bestil tre tilbud på sommerferien her

Alcudia er uden tvivl den største magnet for børnefamilier, men der er bestemt også andre muligheder, hvis man vil vælge noget der er knap så overrendt af børnefamilier. En oplagt mulighed er byen, der hedder Puerto Pollensa, hvor der er både smukt og ideelt for børnefamilier. I byen er der en afslappet atmosfære og noget af det tætteste I kan komme på det ægte Mallorca. I byen færdes turister side om side med de lokale, der bidrager til en afslappet og hyggelig stemning. Den 6 kilometer lange sandstrand byder på lækkert finkornet sand samt stille vand, der kun langsomt bliver dybere.

Ned langs Østkysten på Mallorca er der flere byer, der ikke egnet til badning for børn med flere klipper, der gør vandleg næsten umuligt. Flere steder er der dog små laguner, hvor der findes lidt sandstrand. Et oplagt valg på Østkysten er dog Cala Millor, der ligger halvvejs nede af Østkysten. Her er der en livlig strandpromenade med restauranter, barer og de obligatoriske souvenirbutikker.  Den lækre strand i Cala Millor er hele 40 meter bred og knap to kilometer lang. Stranden byder desuden på en lang række aktiviteter for børn i alle aldre.

Afslutningsvis skal det siges at byen Magaluf nok bør undgås med børn, da byen kendt for sit ekstreme festliv. Det er her mange af Nordeuropas unge mødes for at give den gas i en uge på byens forskellige barer og diskoteker.

Mallorca til sommer? Få tilbud der matcher dine ønsker her

 

Bulgarien for børn – Den nye

Landet er forholdsvis nyt som feriedestination for nordeuropæere, men har de seneste år tiltrukket sig en del opmærksom, dog ikke kun den positive slags. Landet blev i Danmark i første omgang kendt som feriedestination for unge, der ville på solferie med mulighed for billige drinks. Programmer som ”Sommer i Sunny Beach” har givet landet ry som ”party-destination”.

Golden Sands

Her vil vi dog se nærmere på mulighederne, hvis man er ude efter en familieferie. Det bringer os 100 kilometer nord for Sunny Beach til Golden Sands, der byder på en helt anden oplevelse end festmekkaet længere mod syd. Stranden lever bestemt op til sit navn og byder på behageligt finkornet sand og det rolige vand passer perfekt til børn, der vil soppe, bade eller bygge slotte. Udover den fine strand byder byen på en række barer, restauranter og selvfølgelig også diskoteker. Byen kaldes Sortehavets Rivera, så der er gang i byen fra morgen til aften og natten med, men stemningen er hyggelig og i de sene aftentimer er det hyggeligt for hele familien med en gåtur i bykernen, der er er fyldt med liv og lys.

I byen omkring Golden Sands er der masser af aktiviteter for børn i alle aldre og på stranden er der ligeledes muligheder for adskillige vandsportsaktiviteter. Bulgariens 3. største by, Varna, ligger kun 15 kilometer væk, så vil I opleve en lidt større by med gode shopping muligheder er Varna oplagt. Byen huser ca. 300.000 indbyggere og benævnes som Bulgarien sommerhovedstad.

Som mange Østeuropæiske lande er Bulgarien på mange områder billigere at holde ferie i end de mere klassiske lande som Spanien, Italien og Frankrig. Med andre ord vil feriebudgettet, altså række lidt længere, hvis turen går til Bulgarien og med mange nye hoteller går det bestemt ikke udover kvaliteten. Det offentlige system er dog ikke udviklet helt på samme måde som vi kender, hvilket dog for langt de fleste er uinteressant, men skulle uheldet være ude skal man ikke forvente fx sygehuse af samme standard som vi kender det i Vesteuropa.

Albena

Omkring 15 km nord for Golden Sands findes den hyggelige og rolige by Albena, der ligeledes byder på en finkornet og lækker sandstrand med lavt vand, der passer perfekt til børn. Byen er mindre og derfor findes knap så mange tilbud som i Golden Sands, men der er til gengæld andre fordele ved den hyggelige by. Byen er en forholdsvis ny turistby, så det er svært at finde hoteller, der ikke er ag nyere dato. Størrelsen gør, at man hurtigt lærer byen at kende og det meste af det, der sker i byen, tager sit udgangspunkt omkring strandpromenaden, hver I også finder adskillige restauranter, butikker osv. For unge der vil gå i byen er stedet ikke det oplagte valg, da cafe og livet i gaderne ebber ud omkring kl. 23.00. Netop derfor kan man som børnefamilie også være ganske sikker på at der er ro i byen om natten.

Lyst til at prøve Bulgarien, få tre gode tilbud her

Travelminds anbefaler Hotel Sol Luna Bay Resort som oplagt til børnefamilier

Bali med børn – Den eksotiske

Mange forbinder måske Bali med luksuriøse ferier i løbet af vinterhalvåret, men øen er faktisk oplagt som destination for en spændende og eksotisk sommerferie for hele familien. Klimaet er optimalt på øen i hele sommerperioden, så vælger I en sommerferie til Bali kan I være sikre på godt vejr. Der er stort set en konstant temperatur på øen omkring 30 grader, hvilket er perfekt for de fleste både børn og voksne. Turen til Bali er selvfølgelig længere end til både Mallorca og Bulgarien, hvilket også betyder, at det er anbefalelsesværdigt at tage 10-14 dage på øen. 14 dage er heller ikke for meget på ferien, idet der er rigeligt at tage sig til for både store og små. Skal man have lidt oplevelser udover strand og vand er det bedst at rejse med børn, der er lidt større som har mulighed for lidt udflugter og de vil helt sikkert også sætte mere pris på oplevelserne end de mindste børn, for hvem det ikke betyder så meget om turen går det ene eller det andet sted hen. Den lange rejse gør det også mere praktisk med børn, der er startet i skole.

Bali byder på mange fine strande, hvor sandet er eventyrligt hvidt og vandet gemmer på smukke oplevelser. De fleste rejsemål til Bali ligger på den sydlige spids, hvor der er flere forskellige ferieområder. Når rejsen til Bali er med børn er det mest oplagt, at vælge enten Nusa Dua eller Sanur, alternativt områder i nærheden af disse.

Nusa Dua byder som nævnt på smukke strande med fint hvidkornet sand og vandet er stille og passende til børn uanset alder. Byen har et bredt udvalg af restauranter, barer, butikker osv., men på samme tid er stemningen afslappet og uden den vilde larm. På stranden I Nusa Dua findes et lækkert vandland, der byder på mange sjove og spænde aktiviteter, bl.a. er der mulighed for at afprøve sine surfingevner på den opstillede surfbane. Parken hedder Surf & Turf. Pirates Bay Bali er en restaurant, men hvilken en. Mellem træerne er der opsat små hytter, piratskibe, huler og baner i træerne, hvor man kan både spise og lege, så det vil helt sikkert være en oplevelse, men forvent ikke at børnene kan sidde ved bordet ret længe med de mange muligheder. På stranden er der naturligvis mulighed for at prøve diverse vand aktiviteter eller en rolig omgang massage. Under vandet er der muligheder for at se opleve forskellige fisk, så har børnene mod på lidt snorkling, er det meget oplagt.

Når I besøger Bali, er der gode udflugtsmuligheder, både fra Sanur og Nusa Dua er der ikke langt til junglen og kulturelle oplevelser. På en halv dag kan I få en fantastisk oplevelse med en vandretur i junglen, hvor der er mulighed for at se dyreliv, smuk natur og bade i smukke søer under brusende vandfald. En virkelig stor oplevelse for hele familien. Bali byder ligeledes på kulturelle skatte og de fleste børn vil sikkert finde det fascinerende at besøge gamle templer, hvilket der også er rig mulighed for i nærheden af Sanur og Nusa Dua.

Klik her og få skræddersyet rejse efter jeres behov

Sanur er kendt for sin lange smukke sandstrand og et rev beskytter mod bølgerne, så I næsten altid kan være sikre på at vandet er tilpas roligt. Byen er en kontrast til den sydlige hovedby Kuta, hvor der er meget gang i byen. Sanur emmer af afslappet stemning og hygge, så her er har hele familien mulighed for at komme ned i gear og nye stranden og det smukke vand. Udover vandet er der en lang strandpromenade med et fint udvalg af kulinariske muligheder på de lokale restauranter og cafeer. Det er generelt ganske billigt at spise ude på Bali, så der er rig mulighed for at prøve de lokale specialiteter uden at blive ruineret. Fra Sanur er der ikke langt til den stoer by Kuta, hvor der er gode shoppingmuligheder og yderligere muligheder for at afprøve gode restauranter. Turen til Kuta klares på omkring 20 minutter i taxi.

På oplevelsessiden byder Sanur også på muligheder. I kan fx besøge Taman Festival, der er en forladt park, der aldrig helt blev færdig. Der hviler en mytisk stemning over stedet og de lokale kalder stedet for ”Ghost Town”. Rygter siger at stedet var fyldt med krokodiller, så pas på de forplumrede sorte vandhuller. Er der mindre børn med på ferien, der endnu er for små til at snorkle kan de prøve Bali Seawalker, der giver mulighed for at gå på bunden med noget der nærmest ligner en gammeldags dykkerklokke. På den måde kan alle, selv dem der ikke kan svømme, opleve det fantastiske maritime liv, der gemmer sig under vandets overflade. En anden maritim oplevelse er Serangan Island, der ligger 20 minutter fra Sanur. Her er der mulighed for at hoppe i vandet og få lov at svømme med Bali hajer, der ikke er farlige for mennesker. Muligheden er skabt via et redningsprogram for hajer, der har oplevet store fald i bestanden pga. ukontrolleret fangst.

Håber du har fundet inspiration i vores lille guide til tre forskellige muligheder for en god sommerferie med børn.

Bestil tilbud på den perfekte sommerferie her

 Denne artikel indeholder reklamer

 

 

Mallorca - en klassiker for mange danskere og ikke uden grund

Bulgarien byder på lækre strande og fine hoteller til fornuftige priser

Find roen med en sommerferie til Bali

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Travel Minds?

Travel Minds er en online tjeneste, hvor du gratis og uforpligtende kan sende en forespørgsel på din næste rejse. Herefter kan rejsebureauer, hvis profiler matcher din forespørgsel, sende dig et konkret tilbud. Du kan modtage op til tre tilbud. Alle tilknyttede rejsebureauer er medlem af Rejsegarantifonden.

Hvordan sender jeg en forespørgsel?

Start med at vælge den rejsekategori på forsiden som du efterspørger. Herefter vil du få adgang til en online formular. Her må du udfylde de punkter som er relevante, for at kunne beregne tilbud til dig. Du vil modtage en email bekræftelse på din forespørgsel, og rejsebureauerne har nu adgang til at give dig tilbud. Det er let og simpelt.

Skal jeg oprette en profil inden jeg kan indhente tilbud?

Det er ikke nødvendig at oprette en profil for at anvende tjenesten. Du afgiver dine kontaktdetaljer til fremsendelse af de konkrete rejsetilbud men dine data gemmes ikke.

Er det gratis?

Ja, det er en gratis service. Vi hjælper med at aktivere de mange kompetente rejsebureauer, og finde det helt rigtige tilbud til dig. Du oploader kun din forespørgsel én enkelt gang, og giver dermed rejsebureauerne adgang til at byde ind.

Forpligter tilbuddene?

Nej, som bruger er du ikke forpligtet til at acceptere tilbud. Du kan altid afslå. Vi håber dog, at drømmerejsen findes blandt udvalget.

Hvor lang tid går der, før jeg modtager et tilbud?

Tiden kan variere. Vi bestræber os på, at du modtager tilbud indenfor 1-2 dage. Dog vil du senest 7 dage efter din rejseforespørgsel er sendt, have modtaget alle potentielle tilbud.

Hvad sker der, når jeg accepterer et tilbud?

Når du accepterer et konkret rejsetilbud, vil du og rejsebureauet kunne aftale nærmere omkring detaljerne. Travel Minds formidler blot din rejseforespørgsel, og dernæst kan du indgå en aftale med det udvalgte rejsebureau.

Hjælp, jeg har ikke fået nogle tilbud!

Hvis du ikke har modtaget nogle tilbud indenfor 7 dage, vil vi meget gerne hjælpe dig. Der kan være flere årsager til, at ingen har ønsket at afgive et tilbud på din rejse. Først og fremmest bør budgettet være realistisk. Der kan også være tale om en udsolgt destination i en given periode, eksempelvis en populær skisportsdestination i vinterferien.

Du er velkommen til at kontakte os på info@travelminds.dk med dit referencenummer, og så hjælper vi dig videre!

Cookies

Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette.

Læs mere..